Ny tiptrailer til Slangerup
Lars & Claus Eiler Pedersen I/S i Slangerup har for nylig afhentet en ny
4-akslet Kel-Berg tiptrailer hos Lastas A/S i Hedensted.
Traileren er opbygget på et grålakeret chassis af finkornsstål 690 med kraftige forstærkninger, som gør chassiset meget stabilt. Chassiset står på 4 stk. 9 tons SAF-aksler med tromlebremser og RSP samt original luftaffjedring. Første aksel er løftbar, og fjerde aksel er selvstyrende.
På chassiset er der monteret en arbejdsplatform i galvaniseret stål med sikkerhedsgelænder. Lastas har opbygget tipkassen af 40 mm indvendige, [pic:19845]forstærkede aluminiumsplanker og ekstra forstærkede 7 mm gennemgående alu-bunde. Forsmækken er bygget af en 4,5 mm skråstillet alu-plade.
Kassen har tophængt bagklap af 50 mm alu-profil med pneumatisk åbne- og lukkesystem, hvor ophængslerne er flyttet 180 mm frem, for at give 10 % ekstra åbning ved aflæsning.
På kassen ligger der en kraftig rullepresenning med rør, som er understøttet af et aftageligt travers i midten.
Den nye trailer er leveret af Jacob Jørgensen fra Lastas.
[add:384]