23948sdkhjf

FDL: Generalforsamling med god samvittighed

Christian Jensen, formand for FDL, understregede på weekendens generalforsamling hos FDL, at foreningen kan se tilbage på det seneste år med god samvittighed.

»Personlig synes jeg, at vi – midt i den mørke og udsigtsløse grå hverdag – har grund til at påpege, at vi ikke bare startede debatten om cabotage og kontrollen af samme. FDL prægede debatten fra start, og vi holder fortsat snuden lige i sporet. Heldigvis er DTL og 3F også kommet på banen, og vi kæmper i dag side om side med DTL.

Når vi tænker tilbage på forholdet mellem DTL og FDL for blot to år siden, så må vi sige, at DTL om nogen har flyttet sig. Og det skal DTL selvfølgelig have kredit for. Der er ingen tvivl om, at det rigtigt tog fart, før og på og efter vores stormøde i Middelfart, som vi fortsat kan tillade os at kalde en succes.

At DTL's anmodning om, at få taletid på mødet medvirkede konkret til at succesen var hjemme på mødedagen, kan vi kun være glade for. De politikere, der mødte op, skal også have deres fortjente ros for deres indlæg«.

Christian Jensen vurderer samtidigt, at mødet i Middelfart blev »det endelige startskud til, at DTL, 3F og FDL har gjort fælles front i cabotage-debatten, såvel som i andre sager… Vi har fået rejst cabotage-debatten langt ud over landets grænser.

I den forbindelse skal DTL have en stor hånd for deres mesterværk med at få rejst samlet front om budskabet, først i Skandinavien og senere i mange EU-lande for til sidst at aflevere det på kommissærens bord i Bruxelles«.

Om selve foreningen sagde formanden:

»Som nævnt har vi et andet og et absolut alvorligt problem, og det er foreningens faldende medlemstal. Jeg plejer at nævne det som en mere eller mindre henkastet slutbemærkning i min beretning. Det rækker altså ikke mere. FDL har med den, i al beskedenhed, uselviske entusiasme, som bestyrelse, ledelse og redaktør har lagt for dagen de seneste år, heldigvis fået vendt en truende konkurs til en lille smule på kistebunden«.

[add:38]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094