23948sdkhjf

3F og DTL: Sæt kameraer op

Kontrol med kameraer skal bekæmpe udenlandske lastbilers ulovlige kørsel i Danmark. Den tanke slår DTL og 3F et nyt slag for oven på den meningsmåling, som organisationerne har fået udarbejdet om danskernes holdning til udenlandske lastbiler og deres påvirkning af den danske transportbranche.

»Prøv for eksempel at tage ind på rastepladsen ved Karlslunde syd for København. Der står som regel mellem 40 og 50 vogne, og blot to-tre stykker af dem er på danske plader,« siger gruppeformand Jan Villadsen fra 3F’s transportgruppe til Politiken.

DTL-direktør Erik Østergaard deler bekymringen.

»Lønningerne er cirka en tredjedel af vore omkostninger, så det er nærmest umuligt at konkurrere med for danske vognmænd,« siger han til avisen.

3F og DTL ønsker et fotosystem med nummerplade-genkendelse opstillet på strategiske steder som grænseovergange og betalingsanlæg ved broer.

[add:369]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078