Chauffør strandet på rasteplads?
En bulgarsk chauffør var tilsyneladende strandet på rastepladsen ved Ejer Baunehøj i over en uge uden penge til sig selv eller diesel ifølge 3F.
"Han har de sidste otte dage holdt efterladt på rastepladsen helt overladt til sig selv. Som vi har fået oplyst det, er han blevet smidt på porten af Freja Transport og Logistik af en eller anden grund, og han har ikke ingen penge at gøre med. Han er løbet tør for diesel og mad," sagde Harald Fabricius, formand for Landsklubben Danske Godschauffører til dr.dk i går.
Chaufføren var dog ikke løbet mere tør, end at han forduftede fra pladsen senere i går. Ifølge Freja sagde chaufførens vognmand i øvrigt selv op, fordi han havde sagt ja til et tilbud om at køre et andet sted.
[add:369]