23948sdkhjf

Cabotage-skærpelse tæt på

En ændring af bekendtgørelsen om godskørsel, der stiller krav til fremvisningen af cabotage-dokumentationen er lige om hjørnet. Høringsprocessen er nu afsluttet, og ifølge høringsportalen er ikrafttrædelsesdatoen planlagt til den 15. april.

Det fremgår ikke direkte af EU's cabotageregler, hvornår dokumentation for den indgående internationale transport og hver efterfølgende cabotagekørsel skal foreligge. Efter ønske fra Rigspolitiet foreslår Trafikstyrelsen, at det præciseres, at dokumentationen skal foreligge ved standsningen af køretøjet og forevises for kontrolmyndighederne på forlangende.

»

Det er en rent praktisk foranstaltning, som skal hjælpe kontrolmyndighederne, og dokumentationskravene fra EU er jo ikke voldsomt detaljerede,« siger chefjurist John Roy Vesterholm.

Forstår ikke opstandelse

Forslaget om at stramme dokumentationskravet har mødt kritik fra bl.a. Danske Speditører – men DTL synes, kravet er naturligt:

»Jeg er ikke i tvivl om, at fx besætningen på et skib til enhver tid ville kunne fremkomme med de oplysninger. Vi har derfor svært ved at forstå den opstandelse, en sådan præcisering vækker i speditørkredse,« siger John Roy Vesterholm.

John Roy Vesterholm anser samtidig påstandene om, at tilføjelsen til godsbekendtgørelsen vil være stridende mod EU-retten – som speditørforeningen har fremført - for at være af mere politisk end juridisk karakter. Ifølge chefjuristen er der ikke tale om en ændring af de materielle krav til dokumentationen i EU-reglerne, men blot en præcisering af dokumentationskravet.

Helt naturligt

»Det er kontrolteknisk naturligt at fastslå, hvornår dokumentationen skal foreligge, for at myndighederne kan efterkomme EU-forordningens krav. Skæver man til køre- og hviletidsreglerne, som også foreligger i forordningsform, så er der jo også en række krav i selve kontrolprocessen, der endda kan være forskellige fra land til land – som eksempel krav til aktivitetserklæringer,« siger chefjuristen.

DTL har under høringen anført, at det vil være praktisk, at kræve, at dokumentationen forefindes i køretøjet.

[add:338]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096