23948sdkhjf

Ny tipkærre til Gilleleje

Benny Rasmussen & Søn A/S har udvidet deres vognpark med endnu en ny 3-akslet Kel-Berg tipkærre fra Lastas A/S i Hedensted.

Der er tale om en 3-vejs tipkærre med længdevanger opsvejsede til I-profil i højstyrkestål. Tipkærren har også kraftige tværvanger og forstærkninger. Det gør, at chassiset bliver ekstra stabilt.

Kærren ruller på 3 stk. 9 tons BPW-aksler med tromlebremser og original BPW-luftaffjedring. Bunden er fremstillet af 5 mm Hardox-stål og har en forstærket underbund af U-profiler. Bagklappen er 1280 mm høj, 2-delt og fremstillet af 40 mm aluminiumsprofiler.

[pic:19810]Øverste del er 880 mm høj, og nederste del er 400 mm høj. Den er fremstillet af 6 mm Hardox-stål og virker som en asfaltskuffe ved åbning. Tipkærren er udstyret med EU-godkendt underkøringskofanger og sidebeskyttelsesværn i aluminiumsprofiler.

Derudover er der monteret en aluminiumsdørkplade på A-trækstangen, med et trin til opstigning. Trinnet er specielt nedbygget til en trækhøjde på 660 mm.

Den nye tipkærre er leveret af Anders K. Larsen fra Lastas.

[add:384]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08