Chauffør dræbt i tog-sammenstød
En lastbilchauffør blev dræbt og op mod en halv snes personer blev kvæstet, da et tog med stor fart kolliderede med en lastbil i en jernbaneoverskæring uden for Jönköping i Sverige ved middagstid i går.
Lastbilchaufføren døde kort efter ulykken af sine kvæstelser, skriver ritzau.
To af togets vogne blev afsporet ved ulykken. 50-60 passagerer var om bord i toget - én blev hårdt kvæstet og en håndfuld bragt på hospitalet.
Sammenstødet skete mellem Jönköping og Nässjö.