Hele denne diskusion har sit udspring i, at priserne på transport er blevet sænket så kraftigt, at ingen tjener nævneværdigt på at lade transporterne udføre.

De store transportkunder vil ikke betale mere end højest nødvendigt, og de er jo blevet tilvænnet af de store transportudbydere, der hele tiden underbyder hinanden for at få del i transporterne. Nu er hele transportkæden blevet banket ned i pris fra transportkøberen, der sidder med de mange transporter og faktisk selv bestemmer, hvor lidt de vil betale for en transport.

Kan de ikke få transporten til den ønskede lave pris, går de videre til den næste, og på denne måde er det lykkedes de store købere at trække niveauet så langt ned, at end ikke med brug af billig østeuropæisk arbejdskraft er det længere en givtig forretning for transportøren.

Prisen på en gældende enhed, fx en pakke havregryn, vil jo ikke påvirkes nævneværdigt, hvis vognmanden fik en ordentlig betaling for sin ydelse, men hele branchen har reageret hysterisk på tilstedeværelsen af den billige arbejdskraft. Nu er den billige pris i den grad indarbejdet i alle led i kæden, og det er vanskeligt at komme ud af det igen, og nu er det åbenbart chaufførerne, der skal betale prisen for vognmændenes overlevelse.

Er det rimeligt, at chaufførerne alene skal lægge ryg til et erhverv, der har ødelagt sig selv?

Som jeg ser det, har vi et transporterhverv, der er blevet ødelagt indefra af speditører og andre foretagsomme operatører, som fra en start har øjnet en god forretning, men som i dag ligger, som de har redt. Billedet er det samme overalt i Vesteuropa, og man kan jo spørge sig selv, om der kan drages en lære af dette?

Bjarne Abel
Engvej 3
4600 Køge

[add:389]