23948sdkhjf

DEBAT: Mageløs omsorg

Det var da en mageløs omsorg, speditørerne pludselig udviser over for de udenlandske chauffører, og en skærende kontrast til den tone, man til daglig anvender over for de udenlandske chauffører.

Men mon ikke enhver med kendskab til branchen kan se, at speditørernes uvilje imod enhver kontrol af deres cabotagecirkus reelt bunder i frygt for, at man på et eller andet tidspunkt må se sig tvunget til at køre efter reglerne, en tanke, der må give enhver speditør kuldegysninger.

Det er muligt, at speditørerne tjener fedt på den billige arbejdskraft, men til gengæld taber samfundet millioner, og med hensyn til chaufføruddannelse, spritkørsel, sikkerhed osv. rykker udlændingene branchen mindst 30 år tilbage.

Hans Erik Kratholm Rasmussen
Møllevej 17
7500 Holstebro

Det er jo ikke overraskende, at Danske Speditører nu igen forsøger at forskrække Trafikstyrelsen og ministeren med den sædvanlige EU-bussemand. Det har der jo været et fasttømret parløb om mellem ITD og Speditørforeningen og DI Transport om gennem hele det efterhånden lange mødeforløb i cabotageudvalget gennem hele 2012 og fortsættende ind i 2013.

Det var jo bl.a. ITD, der opfandt brugen af det elektroniske fragtbrev over for udvalget, og det fik jo selvfølgelig stærk opbakning fra både DI Transport og speditørerne. Hensigten var ikke den landvinding, det som sådan kunne påstås at være. FDL var de eneste, der med en jordnær og logisk begrundelse gik direkte imod. Heldigvis bakkes vi nu op af 3F og DTL. FDL påstod dengang såvel som nu, at hensigten alene var, at det åbnede en mulighed for til enhver tid at fremskaffe et fragtbrev med en grimasse der kunne passe til den specifikke situation.

I min termologi og henset til forordningens artikel 8 burde bestemmelserne og forpligtigelserne heri være speditørforeningen ganske ligegyldige. Problemer og krav, som alene er transportvirksomhedens problem, hvorfor er det et problem for speditørerne overhovedet? De kan da bare vente med at byde en given villig transportør velkommen, før alle formalia er i orden. Så det er et selvpåtaget og speditørerne helt uvedkommende problem man, rejser rundt med. Om grunden hertil kan der jo ikke være meget tvivl om.

Til Jan Villadsen, og til Trafikstyrelsen i øvrigt også, hold fast i jeres forslag og holdning. Det er et af de værktøjer Politiet mangler. Det fortjener de med den indsats de allerede har udøvet og fremover kan gøre bedre, hvis vi giver dem det rigtige værktøj.

Til Trafikstyrelsen og ministeren, ryst ikke på hånden over speditørernes malen EU på væggen. Det er alene fremsat i panisk frygt for kontrol og afsløring af det, der foregår i den daglige transportverden i dag.

Christian Jensen, formand for FDL
Nordvej12
9900 frederikshavn

[add:352]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063