Transport-formand: God blanding på ny messe
»Gode faglige debatter, konkurrencer med dygtige chauffører og indslag, der sætter fokus på sundheden på landevejen. Det er et godt og blandet program for sådan en messe, og jeg synes, det er et godt og modigt initiativ,« lød det fra Benny Engelbrecht, formand for Folketingets Transportudvalg, da han i går, fredag, stod for den officielle åbning af Transport Messen 2013 i Messe C i Fredericia.
Han deltog også kort efter i en debat, hvor topfolk fra både ITD, DTL og FDL for en sjælden gangs skyld var samlet til en debat om organisationerne selv – herunder deres indbyrdes samarbejde, uenigheder, og hvorfor de egentlig ikke bare slår sig sammen.
På messens første dag fik en hel del chauffører prøvet sig af ved DM for Kranførere, der fortsætter hen over hele weekenden.
I dag kommer der ganske sikkert også gang i ”bokseringen” på messen, hvor en række af branchens profiler mødes til tre debat-arrangementer. Henrik Qvortrup styrer bl.a. deltagerne igennem en ganske givet intens debat om cabotage og senere om debatten om overenskomst-kravet i danske lastbiler.
Det fortsatte program for Transport Messen 2013 ser sådan ud for lørdag og søndag:
Lørdag 6. april:
10.30: Paneldebat: ”Cabotage – gevinst eller trussel?”
10.30-16: DM for Kranførere
12.30: Paneldebat: ”Står overenskomsten for fald?”
13.00: Foredrag v/Hans Christian Ohrt: ”Sådan bliver du selvstændig”
14.30: Paneldebat: ”Bliver chauffører til vognmænd?”
Søndag 7. april:
10.30: Paneldebat: ”Chauffører og vognmænds retssikkerhed”
10.30-16: DM for Kranførere
11-12.15: Christian Bitz holder oplæg om sund kost på landevejen
12.30: Paneldebat: ”Hvordan stopper vi højresvingsulykkerne?”
13.00: Foredrag v/Michael Lindebjerg: ”Sådan bliver du selvstændig”
13.30-14.45: Christian Bitz holder oplæg om sund kost på landevejen
[add:38]
[add:396]