23948sdkhjf

Nordside på nye Lillebæltsbro lukker

Mandag 15. april senest klokken 06 lukker Vejdirektoratet nordsiden af Den nye Lillebæltsbro frem til og med juli i år.

Asfalten på hele broens nordside skal udskiftes, og i perioden kører al trafik i fire smalle vognbaner på broens sydside.

Allerede fra mandag 8. april kl. 19 bliver trafikanter på broen mødt af et stribearbejde, der forbereder den efterfølgende lukning af broens nordside.  For at få plads til både den østgående og vestgående trafik i broens sydside stribes der fire smalle vognbaner op i hele broens længde.

Asfalt holder ikke til mere

Grunden til at arbejdet begynder nu, er den slidte asfalt på broen, oplyser projektleder i Vejdirektoratet Jens Kristian Tuxen:

»Med stribearbejdet på mandag tager vi hul på små fire måneder med en lukket nordside af broen. Asfalten kan ikke holde til mere, så det er for at give trafikanterne en trafiksikker motorvej, at vi begynder arbejdet nu,« siger han.

Arbejde får smiley-skilt

De omkring to kilometer asfaltarbejde på broen lægger sig i forlængelse af anlægsarbejdet på Fyn mellem Nørre Aaby og Middelfart. Her udbygger Vejdirektoratet motorvejen til seks spor.

Trafikanter oplever derfor asfalt- og anlægsarbejdet som et langt vejarbejde på omkring 12 kilometer. Derfor får asfaltarbejdet også sit eget smiley-skilt med en 12-kilometer-angivelse på.

I begyndelsen af marts blev smiley-skiltene indført på anlægsarbejdet på Fyn for på en sjov og anderledes måde at oplyse trafikanterne om, hvor langt de endnu skulle køre i vejarbejdet.

To spor om dagen, ét om natten

I dagtimerne vil der altid være trafik i to spor i begge retninger, men aften og nat forekommer det, at trafikken kun kan køre i ét spor. Fartgrænsen er i begge retninger 80 km/t.

Situationen varer ved frem til mandag den 15. april, hvor den vestgående trafik ledes over i broens sydside.

Vejdirektoratet forventer, at asfalten på broens sydside skiftes ud på samme tidspunkt næste år.

[add:352]

[add:393]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094