23948sdkhjf

Det bedste fra Italien vises i Messe C

Lastbilerne trækker en stor del af interessen ved transportudstillinger, og publikum skal ikke gå forgæves ved Transport Messen 2013 i Messe C i Fredericia.

Iveco-forhandleren I. M. Jensen & Bache – også kendt som Iveco Padborg – er med på udstillingen og fremviser et udvalg af det fineste inden for italiensk lastbil-kram.

»Fredericia har den optimale beliggenhed til at samle den danske transportbranche. Vi ser frem til tre gode dage med masser af godt humør og snak med kolleger, chauffører, vognmænd og såvel gamle som nye kunder,« siger direktør Michael Bache fra I.M. Jensen & Bache.

Han overtog forhandlingen af Iveco i grænsebyen i 2011, og indtil videre har der været vind i sejlene for virksomheden, der både forhandler og laver service på det italienske mærke, som i efteråret 2012 blev hædret med prisen for ”Truck of the Year 2013” for opdateringen af flagskibet Stralis.

»Transportbranchen går igennem nogle hårde år, men det er stadig vigtigt at samles. Det er også vigtigt at tænke nyt, og jeg tror, at konceptet for Lastbil Magasinets messe er det rigtige til at møde chauffører og vognmænd i øjenhøjde med fagligheden i fokus, og at Fredericia fremover kan blive det naturlige samlingspunkt for den danske transportbranche,« siger Michael Bache.

Transport Messen 2013 finder sted i Messe C i Fredericia fredag 5. april til søndag 7. april. Udstillingen er åben fredag og lørdag 9-17, søndag 9-16.

[add:369]

[add:393]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062