23948sdkhjf

Frode Laursen klar til dialog i Fredericia

Mange taler om netværk, men Transport Messen 2013 gør noget ved det. Ud over at være en udstilling af det nyeste inden for lastbiler, materiel og serviceydelser til branchen, bliver det også stedet, hvor både nuværende vognmænd og chauffører, der måske tænker på at blive vognmænd, kan skabe kontakter og blive klogere på, hvordan man skruer en fornuftig karriere som vognmand sammen.

Det er også derfor, at et af landets største transportfirmaer, Frode Laursen, har valgt at deltage som udstiller på messen.

»Frode Laursen ønsker kontakt til flere danske vognmænd samt kontakt til chauffører, der ønsker at blive selvstændige vognmænd. Vi har valgt at have en stand på Transport Messen 2013 fordi vi her kan komme i kontakt med vognmændene og chaufførerne,« siger Jakob Holm (billedet), direktør i Frode Laursen.

»Desuden giver det os mulighed for at fortælle om vores forskellige vognmandskoncepter. Vores koncepter tager udgangspunkt i vognmandens behov, hvor bl.a. punktlig afregning, minimal risiko, respekt og tillid er nøgleordene,« siger Jakob Holm, der ser frem til at møde vognmænd og chauffører i øjenhøjde på messen.

»Desuden får vi også mulighed for at diskutere branchens udfordringer - med mange fra branchen,« slutter han.

Transport Messen 2013 finder sted i Messe C i Fredericia fredag 5. april til søndag 7. april. Udstillingen er åben fredag og lørdag 9-17, søndag 9-16.

[add:338]

[add:393]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063