TomTom åbner sin flådestyringsteknologi
TomTom Business Solutions har udvidet integrationsmulighederne i sin flådestyringsløsning og tillader nu, at tredjeparts-udviklere kan udvikle applikationer til brug i og omkring bilen. Det sker ved at give adgang til Bluetooth-kanalen på TomTom LINK-enheden i bilen.
De nye applikationer vil gøre det muligt for virksomhederne at berige data fra hardware som dæktrykssensorer og temperaturkontrols-enheder med omfattende information fra vognparken. Det gør det muligt at knytte detaljer, herunder tid, sted, køretøjets bane og førerens ID til særlige aktioner såsom underskriftsindsamling.
»Virksomhederne kan integrere enheder til elektronisk underskriftopsamling og stregkode-scanning, så de for eksempel kan give en kvittering for levering til hovedkontoret på stedet. De kan også integrere mobile printere, så de kan udskrive kundens fakturaer og kvitteringer. Med de nye tiltag kan vi tilbyde mobile løsninger, som imødekommer de krav og behov, som kunderne har,« siger Nordisk Key Account Manager, Charlotte Schönemann-Paul, TomTom Business Solutions.
[add:389][add:393]