Kom tæt på smuglernes skræk i Fredericia
Dengang kunne man simpelthen aflæse det i prisen på hash på det sorte marked. Det er jo også en måde at måle succes på for os.«
Sådan forklarer Hardy Vinter, afdelingsleder i Scanner-afdelingen hos SKAT om erfaringen fra den hidtil største fangst for myndighedernes nyeste våben over for smuglere ved de danske grænser. I november 2011 fangede ”Munin” – en specialopbygget mobil container- og lastbilscanner – et halvt ton hash gemt forrest i en lastbil med mursten på vej til Norge. Og den teknologiske landvinding var altså noget, der gav dønninger helt ud på gadeplan.
Og netop Munin kan publikum komme helt tæt på ved Transport Messen 2013 i Messe C i Fredericia, hvor Skat deltager som en af udstillerne.
»Det er vigtigt at forklare folk, at vi bruger teknologien for at skabe en effektiv og hurtig kontrol, som også tilgodeser vognmændene, der kan komme hurtigt videre,« siger Hardy Vinter.
»Vi deltager også på messen for at komme i en uformel dialog med chauffører og vognmænd og måske også få afkræftet nogle myter. Nogen tror fx, at det kan give beskadiget gods at komme igennem sådan en scanner, men det passer ikke. Nu kan folk komme tæt på og få stillet nysgerrigheden,« forklarer Hardy Vinter.
Transport Messen 2013 finder sted i Messe C i Fredericia fredag 5. april til søndag 7. april. Udstillingen er åben fredag og lørdag 9-17, søndag 9-16.
[add:338]
[add:393]