Gratis synstjek og konkurrence i Messe C
THIELE stiller skarpt på Transport Messen 2013 og tilbyder gratis synstjek og en konkurrence, når den landskendte optikerkæde deltager som udstiller i Messe C, Fredericia.
Chauffører og vognmænd har derfor mulighed for at få et gratis og uforpligtende tjek af synet og en snak om hvilken synsløsning, der kan anbefales. Synstjekket afslører, om der er behov for briller – eller om den nuværende brille/ kontaktlinse er optimal.
THIELE har et bredt udvalg af solbriller med på messen, så der er rig mulighed for at få en professionel snak om vigtigheden af brug af solbriller med styrke og farvede glas – nogle specielt til bilkørsel.
THIELE’s konkurrence må messens gæster spændt vente med at få øje på til selve messens afvikling.
Transport Messen 2013 finder sted i Messe C i Fredericia fredag 5. april til søndag 7. april. Udstillingen er åben fredag og lørdag 9-17, søndag 9-16.
[add:384]
[add:395]