Ny tiptrailer til Maarth
Maarth A/S har afhentet deres første ud af to 4-akslede Kel-Berg tiptrailere hos Lastas A/S i Hedensted. Med en fuldsvejset letvægtskasse af aluminium og
kunststof på både bund og sider kan den nye og rummelige
Kel-Berg trailer bruges til lidt af hvert.
[pic:19729]Den er opbygget på et ekstra forstærket chassis af finkornsstål 690, og den står på 4 stk. 9 tons SAF-aksler med Intradisc-skivebremser. Første aksel er løftbar og med dobbelt sidemonteret liftcylinder. Fjerde aksel er selvstyrende.
Foran på chassiset er der boltet arbejdsplatform i galvaniseret stål med sikkerhedsgelænder. Lastas A/S har opbygget tipkassen med 40 mm indvendige
og forstærkede aluminiumsplanker og en ekstra 5 mm forstærket bund. Bunden er monteret med 15 mm kunststofbund, og der er kunststof op af kassens sider.
Der er monteret trin både ind- og udvendig på kassens forende. Kassen har en tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesystem, hvor tophængslerne er
flyttet ca. 300 mm frem, for at give 15 % ekstra åbning ved aflæsning.
Den nye tiptrailer er leveret af Anders K. Larsen fra Lastas.
[add:389]
[add:395]