Truckcenter udvider åbningstiden
Kundetilgangen fortsætter på lastvognsværkstedet Truckcenter A/S i Padborg, der er grænseområdets eneste autoriserede DAF Service Dealer. Efter en større ombygning og udvidelse af lageret og kontoret, der bl.a. skulle give plads til flere reservedele, tre nye medarbejdere samt badefaciliteter og opholdsrum for chauffører, har værkstedet netop måttet udvide sine åbningstider for at kunne følge med efterspørgslen. Således holder man nu åbent helt frem til kl. 20 på alle hverdage samt lørdagsåbent fra kl. 8 til 13.
»En del af vores kunder kører eksport, og deres biler og trailere er ofte kun hjemme i weekenderne eller sent på aftenen, så mange har efterspurgt service uden for normal arbejdstid. Vi har derfor valgt at holde åbent om lørdagen samt længere åbent på hverdage, og det ventes både nuværende og kommende kunder at tage positivt imod,« siger adm. direktør Kjeld Clausen fra Truckcenter A/S.
Også udvidet personale
[pic:19739]Ikke bare åbningstiderne er udvidet, men også personalet. Samtidig har værkstedet gennemført en ny organisering, som ifølge Kjeld Clausen har til formål at sikre højere effektivitet og bedre kundeservice.
»Vi har ansat en kundemodtager samt en erfaren administrator. Dermed befries vores værkfører, Allan Roth, for det meste papirarbejde, så han kan fokusere på kundekontakt, driftsledelse og teknik. Samtidig kan de enkelte mekanikere bruge mest mulig tid på praktisk opgaveløsning. Desuden har vi ansat endnu en mand på værkstedsgulvet, hvilket også er en af grundene til, at vi kan udvide åbningstiderne, siger direktøren.
Truckcenter A/S i Padborg, der er beliggende ved Shell-tankanlægget på Transitvej, reparerer og servicerer alle slags lastvogne og trailere samt udfører opbygningsopgaver.
[add:396]
[add:395]