Skilteværksted ruller ind i Messe C
DinTekst.dk producerer plast-, metal- og lysende LED-skilte, når firmaet sikrer klare signaler på Transport Messen 2013.
Med til Messe C i Fredericia tager indehaver Henrik Sørensen således sit rullende skilteværksted, så vognmænd, chauffører og andre interesserede kan tage deres helt personlige skilt med hjem til forruden på last-, firma- eller personbilen – eller måske vinduet på kontoret.
»Jeg laver også klisterprint / streamers med CVR-numre og firmanavn«, fortæller DinTekst.dk’s indehaver.
Faktisk fremstiller og leverer firmaet fra Rårup Erhvervscenter nær Juelsminde næsten alt inden for skiltning. Herunder rammer med tekst til nummerplader, klisterprint, Roll-ups, bannere, flag, skilteholdere og rammer samt tekstilvarer og tilbehør.
Henrik Sørensen grundlagde DinTekst.dk i 1999, og siden har skiltemageren med mere besøgt utallige messer, markeder, biltræf og udstillinger.
Transport Messen 2013 finder sted i Messe C i Fredericia fredag 5. april til søndag 7. april. Udstillingen er åben fredag og lørdag 9-17, søndag 9-16.
[add:369]
[add:395]