DAREMA: Klart signal på messe
Dansk Rednings Materiel i Vissenbjerg tænder blandt andet for et stort udvalg af tysk producerede lygtebroer med topmoderne LED-teknologi fra Kompled, når den fynske Prolux-partner udstiller på Transport Messen 2013.
Altså tysk topkvalitet og lygtebroer der bl.a. byder på positions- og bremselys samt blink – kombineret med meget lang teknisk levetid og nedsat slid på bilens generator.
Dansk Rednings Materiel sælger blandt andet udstyr til bjærgning, bugsering, autohjælp og autotransport.
Firmaet er som nævnt dansk forhandler for tyske Prolux, ét af Europas største når det gælder tilbehør og udstyr til bjærgningsfirmaer og branchen for auto-
assistance.
Med til Fredericia tager indehaverne Henrik Kvist og Danni Davidsen bl.a. også fjernbetjeninger og tilhørende sendeenheder til at styre eksempelvis lad, spil og læsseramper på lastbiler.
Udstyret er kendetegnet ved høj kvalitet til lav pris. Samtidig er udstyret stødsikkert, vandtæt og med indbygget safety point sikkerhed i forhold til betjening og brugerens overblik.
LED-baglygter til indbygning i bagkofangere er også del af de varer, som DAREMA tager med til Messe C.
Transport Messen 2013 finder sted i Messe C i Fredericia fredag 5. april til søndag 7. april. Udstillingen er åben fredag og lørdag 9-17, søndag 9-16.
[add:369]
[add:395]