23948sdkhjf

21-årig speditørelev ”Årets talent”

Den 21-årige speditørelev André Lundberg Pedersen, ALPI Danmark A/S i Herning, blev i forbindelse med ITD’s generalforsamling 23. marts i Padborg af FDE Fonden udnævnt til ”Årets talent 2013”.

FDE Fondens formand, Jens Iwer Petersen, begrundede bl.a. valget af André Lundberg Pedersen med, at denne allerede efter et år som elev var et halvt år forud for sin faglige elevplan, der beskriver, hvilke arbejdsopgaver man skal kunne magte på bestemte stadier af sin uddannelse.

Virksomheden beskriver ham som fleksibel, hjælpsom, engageret og enestående serviceminded, ligesom han er en del af et succesrigt team, der udgør ALPIs UK-eksportafdeling.

Kollegaerne beskriver ham som flittig, ivrig efter at lære nyt og sætter stor pris på ham som en god kollega. Prismodtageren havde bl.a. i forbindelse med IT-chefens langtidssygemelding selvstændigt varetaget væsentlige IT-opgaver med stort gåpåmod og dygtighed. Dette endda ud over hans normale pligter i speditionsafdelingen.

Jens Iwer Petersen understregede i sit indlæg også vigtigheden af, at transportbranchen får tiltrukket, udviklet og plejet de allerdygtigste medarbejdere.

»Når vi har spottet talenterne, skal de udfordres med relevante og vigtige strategiske fagområder, der skaber værdi for virksomheden. Først når et talent kommer ud på dybt vand, finder man ud af, hvad vedkommende indeholder, og hvilket potentiale der gemmer sig. Så alle skal være på mærkerne. Gemmer der sig blandt medarbejderne et særligt talent, man endnu ikke har fået øje på, og som ikke får lejlighed til at udfolde og udvikle sig, er det kun et spørgsmål om tid, før vedkommende søger nye græsgange«, fastslog FDE Fondens formand.

FDE Fondens talentpris uddeles hvert år til en medarbejder, der i sit daglige virke har udvist stort engagement og potentiale, og som har gjort en forskel for virksomheden.

Med prisen følger et legat på 50.000 kr., der skal bruges til et fagligt udviklende eksternt uddannelsesophold i en virksomhed eller på en uddannelsesinstitution – gerne, men ikke nødvendigvis i udlandet.

[add:384]

[add:393]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062