23948sdkhjf

Bestyrelsen blev nedstemt

ITD's bestyrelse fremsatte på lørdagens generalforsamling i Padborg to forslag til ændringer af vedtægterne i forbindelse med valg til bestyrelsen, som skabte debat - og endte med at støde på grund.

Bestyrelsen ønskede at oprette en ny medlemsgruppe med omsætning på 20-40 mio. kr. - således at der fremover skulle være fire grupper at vælge bestyrelsesmedlemmer fra, nemlig omsætning under 20 mio. kr., 20-40 mio. kr, over 40 mio. kr og fællesgruppen. I dag er der tre grupper - under og over 20 mio. kr samt fællesgruppen.

Forslaget skabte debat og blev af nogle set som et forsøg på at styrke de store virksomheders magt i foreningen. Særligt selvkørende vognmand Lars Jørgen Skov og vognmand Per Rasmussen m.fl. vendte sig imod forslaget - og det havde tilsyneladende effekt.

I hvert fald fik forslaget ikke tilstrækkelig medvind blandt de fremmødte. 79 stemte ja, mens 69 stemte nej, og eftersom en vedtægtsændring kræver to tredjedeles flertal, røg forslaget i papirkurven.

Samme vej endte et andet af bestyrelsens forslag, som gik ud på, at kandidater til bestyrelsen fremover skulle anmeldes mindst otte uger inden generalforsamlingen.

Dette forslag vakte også debat og blev af nogle medlemmer set som et forsøg på at styrke bestyrelsens mulighed for at håndplukke nye medlemmer. Modstandere af forslaget henviste bl.a. til generalforsamlingen i 2011, hvor nuværende bestyrelsesmedlem Inge-Merete Koch - som i øvrigt blev genvalgt i lørdags - havde held med at vippe bestyrelsens kandidat, Kim Johansen, af pinden ved overraskende at melde sin kandidatur på selve generalforsamlingen.

Forslaget om de otte uger fik 77 ja-stemmer og 68 nej-stemmer - og faldt altså ligeledes for reglen om mindst to tredjedeles flertal.

Til gengæld blev det vedtaget, at bestyrelsen fremover selv konstituerer sig med formand og næstformand. Formanden skal altså ikke vælges direkte af generalforsamlingen.

[add:396]

[add:395]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094