23948sdkhjf

Formanden: Se på mulighederne

"ITD-ånden" var et af temaerne i formandens beretning på ITD’s generalforsamling.

Formand Peter Provstgaard noterede sig, at 51 procent af ITD-medlemmerne har formået at øge indtjeningen i 2012 på trods af, at prispresset i markedet er øget.

»Jeg tror, der er en særlig ånd over de virksomheder, der klarer sig godt. Den er præget af professionel ledelse og styr på omkostningerne. Men det allervigtigste er nok lysten og evnen til at se nye muligheder og flytte sig sammen med kunderne. Dét er indbegrebet af "ITD-ånden",« sagde Peter Provstgaard.

Han forklarede i sin beretning, hvordan han selv har udviklet sin egen forretning, DTK A/S, ved at tilføje services som lager, distribution og ompakning af godset til selve lastbilkørslen.

»Det er ikke raketvidenskab, det er købmandsskab. Og det er nødvendigt for at klare sig,« sagde ITD-formanden.

Peter Provstgaard beskrev, hvordan hyggen og samværet var i højsædet i "de gode gamle dage" før det indre marked og den øgede konkurrence i Europa. Han erkendte dog, at den tid aldrig kommer tilbage. I dag står en enig bestyrelse sammen om at se fremad og skabe rammebetingelser, som passer til fremtiden for de danske vognmænd, fastslog han.

»Bakgearet det er noget, vi har brug for i vores lastbiler, ikke i vores organisationsarbejde,« sagde Peter Provstgaard.

[add:384]

[add:395]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062