Ny Goldhofer til Hørve
Vognmand Kjeld Eriksen i Hørve har igen valgt Goldhofer i form af en ny fireakslet sættevogn.
Vognen har udtræk og er udstyret med tre hydraulisk tvangsstyrede aksler og en fast aksel. Vognen er også monteret med 12 ton SAF aksler, 1. aksel desuden udstyret med liftaksel.
Ligeledes har sættevognen lange dobbeltramper, der kan forskydes hydraulisk til siden og hydrauliske støtteben under bagenden. Ladet har udtrækbare plader til bred last.
Bunden er med azobé hårdttræ samt en speciel gummibelægning på lakerede køreflader på ladet. Til den hydrauliske styring er der trådløs fjernbetjening.
Sættevognen er registreret som almindelig sættevogn og som blok-sættevogn.
Goldhofer’en er leveret af Jørn Bolding A/S i Esbjerg.
[add:38]
[add:393]