23948sdkhjf

Danmarks første skilt for erhvervs-nabohjælp

I dag kl. 14 overrækker Det Kriminalpræventive Råd Danmarks første skilt vedrørende erhvervs-nabohjælp til virksomheden H.P. Therkelsen i Padborg.

De første to uger i marts har ITD, Erhvervenes Hus Aabenraa og Syd- og Sønderjyllands Politi afholdt fire møder i Padborg for virksomheder med interesse i at blive en del af en erhvervsnabohjælp-gruppe.

Kulminationen på disse møder bliver nu en overrækkelse af Danmarks første erhvervsnabohjælp skilt til H.P. Therkelsen i Padborg. Overrækkelsen sker hos virksomheden selv.

Initiativet i Padborg omkring erhvervsnabohjælp er som sagt det første i Danmark, og det har vakt genklang i resten af landet. På overrækkelsesdagen vil der bl.a. være repræsentanter fra Det Kriminalpræventive Råd, National Forebyggelsescenter og det lokale politi.

Christian Østergaard, politikommissær og krim.dipl. ved Syd- og Sønderjyllands Politi siger om initiativet:

»Som jeg har sagt før, så er det vigtigt, at virksomhederne i Padborg og resten af Danmark står skulder ved skulder, når det gælder bekæmpelsen af kriminalitet og tyverier på deres ejendomme. Erhvervsnabohjælp-skiltet skal være en visuel påmindelse om, at her vil tyvene få det ekstra svært«.

John Radmer, vicepolitikommissær fra det nationale forebyggelsescenter, har fulgt erhvervsnabohjælp initiativet i Padborg fra den spæde begyndelse. Han tilføjer:

»Jeg ser initiativet som noget utroligt positivt. Ved at sætte skilte op styrker virksomhederne deres sikringspolitik og skaber en synergi med de andre virksomheder i området. Erhvervsnabohjælp skiltet vil skabe et stærkt signal om, at hvis man har ondt i sinde og bevæger sig ind i området, så bliver man opdaget, for her passer virksomhederne på hinanden«.

[add:352]

[add:393]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047