Vejlefjordbroen: Færre vognbaner frem til sommer
Vejlefjordbroen bliver i forbindelse med udbygningen af E45 mellem Skærup og Vejle udstyret med støj- og vindskærme.
For at entreprenøren kan udføre arbejdet, lukkes det sydgående ”Vejlespor” fra Vejle Nord (til- og frakørsel 60) henover broen og frem til Vejle Syd (til- og frakørsel 61).
Som tidsplanen ser ud nu, bliver Vejlesporet lukket fra mandag 7. januar klokken 20 og frem til juni 2013. Imens sporet er lukket, monterer entreprenøren støj- og vindskærme på hele broens ene (vestlige) side.
Arbejdet med skærmene på den anden (østlige) side af broen går i gang i løbet af foråret. Det nordgående Vejlespor bliver spærret for trafik fra Vejle Syd (til- og frakørsel 61) frem til lige efter broen.
Vejdirektoratet informerer om den endelige dato for lukningen i god tid. Trafikanterne får derfor i en periode kun fire spor at køre på – to i hver retning med en tophastighed på 80 km/t på hele strækningen.
Vejdirektoratet informerer om ændringerne i tidsplanen, når vi kender dem.
De nye støj- og vindskærme skal dels beskytte lokalområdet mod trafikstøj fra broen, dels gøre turen over broen mere sikker, da gener fra kraftig blæst fremover bliver begrænset.
[add:338]