Nye vognmænd i Transportgruppen
Post Danmark Logistik styrker nu sin position på markedet for paller og gods i Danmark med tre nye vognmandsforretninger i Transportgruppen A/S' netværk.
Sand Distribution, Scandi Logistics A/S og Mick Hansen Handel & Transport vil fra 1. juli 2012 dække flere områder i Jylland og på Sjælland for Transportgruppen.
»Udover, at vi får tre nye stærke vognmænd i vores netværk, inddeler vi nu nogle af ruterne på en ny måde. Tilpasningen af netværket gør os i stand til at yde en endnu højere fleksibilitet, når vi skal håndtere de meget store mængder af gods og paller for
vores kunder,« siger Carsten Dalbo, chef for Post Danmark Logistik.
Transportgruppen består af et stærkt netværk af 20 selvstændige vognmænd og mere end 600 lastbiler og har dermed kapacitet til at håndtere meget store mængder af gods og paller. Vognmændene er specialiseret i at håndtere alle former for gods, både paller og stykgods til virksomheder og private.
»Transportgruppen er en vigtig brik i vores bestræbelser på at blive kundernes foretrukne full-service-leverandør af logistik-løsninger. Sidste efterår købte Post Danmark Logistik de resterende aktier i Transportgruppen A/S, og vi fik styrket vores position på
markedet for paller og gods. Med de tre nye vognmænd og en fintuning af netværket står vi nu endnu stærkere,« siger Carsten Dalbo.
[add:345]