23948sdkhjf

Ny tiptrailer til Bjarne Madsen

Vognmandsfirmaet Bjarne Madsen, Give, har fået leveret en ny Kel-Berg tiptrailer fra Lastas A/S. Der er tale om en 3-akslet Kel-Berg tiptrailer, hvor længdevangerne er opsvejset i I-profil og med forstærkede tværvanger, som giver et meget stabilt chassis.

Traileren er desuden udstyret med opklappelig underkøringskofanger og cyklistværn.

Køretøjet er udstyret med tre 9 tons BPW-aksler med original BPW-luftaffjedring og tromlebremse, og der er monteret akseltrykmåler i venstre side.

Tipkassen er halvrund, og sider og bund er fremstillet i rullet svøb med 7 mm alu-plade i en speciel, slidstærk kvalitet. Oven på alu-bundpladen er lagt 4 mm Hardox plade i fuld længde. Traileren har et rumindhold på 28 m3. Bagklappen er tophængt med pneumatisk åbne- og lukke system, og der er monteret ventil på chassiset for automatisk åbning.

Vognmandsfirmaet Bjarne Madsen beskæftiger sig blandt andet med kørsel med pallegods, flis, sand og grus, samt specialtransporter.

Virksomheden kunne fejre 100 års jubilæum sidste år, og i dag er det fjerde generation, der står i spidsen for firmaet.

[add:317]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062