23948sdkhjf

Chaufførernes tid sløses væk

Transport sker alt for ineffektivt i dag, hævder den svenske forsker Henrik Sternberg, som har skrevet en doktorafhandling om transportbranchens effektivitet - eller mangel på samme.

Doktorafhandlingen bygger på forskning fra over 100 virksomheder, 2000 observationer og 200 interview i Europa.

"Omkring en tredjedel af chaufførernes arbejdstid sløses bort på at vente, omveje eller unødigt ekstraarbejde. Dårlig information fører ofte til bytte af opgaver eller materiel," siger Henrik Sternberg.

"At bruge timer på at lede efter den rette indgang eller adresse er usædvanligt normalt. Og vognmændene har sjældent mulighed for at tage sig betalt for ekstratiden," siger han.

Grundlæggende er problemet, at vognmændene er en svag aktør i spillet mellem vognmænd og transportkøberen og de store logistikvirksomheder. Dermed bliver de nemme ofre for udnyttelse i konkurrencen, som ofte betyder lave fortjenestemarginaler på 1-2 procent. Lave etableringsomkostninger og ringe kontrol gør også sit til, at bl.a. ulovlig cabotagekørsel gør det endnu mere vanskeligt for vognmændene.

"Der er en total mangel på respekt for vognmænds og chaufførers arbejdsvilkår. Alle ser ned på en chauffør," siger Henrik Sternberg.

[add:243]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062