Lastbil væltede ned ad skrænt
Holbæks kommunale beredskab var for alvor kommet på arbejde fredag eftermiddag.
En lastbil fyldt med mørtel var væltet ned af en skrænt ved Maglesøvej, og det var beredskabets opgave dels at rense det spildte diesel og olie op fra jorden omkring lastbilen, dels at tømme lastbilen for mørtel, så Dansk Autohjælp kunne få den havarerede lastbil på ret køl igen.
Det sidste foregik på gammeldags maner med håndkraft og skovle, skriver nordvestnyt.dk.
Uheldet skete, da lastbilen kom for langt ud i rabatten, og chaufføren mistede kontrollen. Han slap dog med nogle mindre knubs.
[add:176]