Spildte olie over 14 km
Omkring 14 kilometer. Så langt et oliespor trak en lastbil efter sig onsdag eftermiddag. Det gjorde vejene ved Dalby i nærheden af Fakse på Sjælland så farligt glatte, at brandvæsnet måtte rykke ud og rydde. Begge de to lokale brandstationer måtte rykke ud for at klare oliesvineriet, skriver eb.dk.
Seks brandkøretøjer blev sat i sving. Det gav lange køer, mens brandfolkene sprøjtede et olieneutraliserende middel ud og spulede efter. I alt tog opgaven de to brandstationer omkring tre timer at løse.
[add:306]