DEBAT: Tredje bro hjælper intet
Hej hr. borgmester Thomas Banke:
Det var med stor undren, jeg læste din kommentar i Lastbil Magasinet! Hvad skulle en ny bro hjælpe?
Den vil ikke fjerne problemerne på E45 fra Hedensted over Vejlefjordbroen og til Kolding - vel? Den tætte trafik over Fyn i dagtimerne - vel?
Det er absolut nødvendigt med en omfartsvej uden om Vejle! Linjeføring evt. fra den nye motortrafikvej Horsens-Billund og direkte til Kolding.
Med Kattegatbroen (måske flere færger, til broen er færdig) vil man dele trafikken nord-syd! Trafik fra Sjælland, som skal til Nordjylland, tager selvfølgelig Kattegatbroen (færger) fra Kalundborg. Trafik fra Sjælland, som skal til Fredericia-Kolding-Sønderjylland-Tyskland, tager den nuværende vej over Fyn. Det vil være noget, der kan mærkes!
Jeg er chauffør og har kørt ca. 4000-5000 km om ugen i mange år, så jeg ved lidt om, hvad jeg udtaler mig om. Håber dette giver dig lidt at tænke på - og du kan se "det" i et andet lys ang. en 3. lillebæltsbro, og der har jo også været tale om en ny Vejlefjordbro. Det vil heller ikke hjælpe noget!
Niels Larsen
Ertebjerg 15A
8381 Tilst
[add:309]