Stangstiv chauffør på E4
Stærkt beruset måtte en - dansk ansat - lastbilchauffør bæres hen til politibilen, efter han havde kørt en 50 ton lastbil i grøften med en promille på 2,04 i går.
Det drejede sig ifølge eb.dk og Kvällsposten om en 40-årig estisk chauffør, ansat af transportselskabet Kim Johansen, Greve.
Han faldt omkuld efter at være kommet ud af lastvognen og måtte bæres hen til den ventende politibil, og det var ifølge politiet ikke muligt at få kontakt med manden.
Senere lød hans forklaring, at han egentlig skulle have haft fri på dagen og derfor havde indtaget en halv flaske sprit aftenen før - og så spædet lidt op på færgeoverfarten fra Helsingør.
På hospitalet skulle chaufføren have udtaget en blodprøve og måtte her sættes i en kørestol.
[add:306]