Lastbil fanget under bro
Jernbanebroen over Vasevej på grænsen mellem Birkerød og Holte blev udbygget sidste sommer, men alligevel sad en sydfynsk lastbil uhjælpeligt fast under den, da en 44-årig chauffør overså skiltene og bragede ind i broen og kilede sig fast tirsdag aften, skriver sn.dk.
Teknikere fra BaneDanmark og fra Rudersdal Kommune blev tilkaldt for at sikre, at der ikke var fare for, at broen ville styrte sammen. Så galt gik det ikke, broen holdt. Men lastbilen sad fast i tre timer - dog kunne den selv køre fra stedet, og broen slap med nogle ridser, uden revner.
[add:243]