23948sdkhjf

DTL vil have nej-hatten af venstrefløjen

DTL rækker nu ud efter Enhedslisten, der ved folketingsvalget 15. september fik et kanonvalg med 12 mandater og udgør parlamentarisk grundlag for den regering, der ventes at blive præsenteret inden for få dage.

»I mange år har vi i transportbranchen under den borgerlige regering arbejdet for at optimere transporterne af hensyn til konkurrenceevne, miljø og sikkerhed. Men vi har måttet sande, at når der blev stemt i Folketinget om trafikpolitiske spørgsmål, var standardtilføjelsen til afstemningerne altid følgende: ”….bortset fra Enhedslisten”. Hvad angår godstransport har vi svært ved at forstå den logik, der har ligget til grund for partiets måde at agere på hidtil. DTL har nemlig i mange år arbejdet på, at godstransporten skal optimeres både af kommercielle hensyn men også af hensyn til miljøet og sikkerheden på vejene,« udtaler DTLs adm. direktør Erik Østergaard.

DTL henviser bl.a. til, at Folketinget med et bredt flertal – undtagen Enhedslisten – har gennemført et forsøg med de såkaldte modulvogntog, som stadig er i gang. Enhedslisten var og er imod dette initiativ, der nu pågår på tredje år uden at have vist, at modulvogntog er en belastning for trafiksikkerheden eller en belastning for samfundet i øvrigt.

Lastbiler er kollektiv trafik

Erik Østergaard beder derfor partiet bløde op på kursen om at flytte det meste gods over på jernbane.

»Med de overstrømmende problemer, som DSB i forvejen har med at få fragtet danske borgere ad skinner til tiden – eller bare fragtet – og med den kendsgerning, at skinnenettet altså kun kan rumme et vist antal tog, så er det åbenlyst, at alle de fornødenheder, som danskerne skal tilføres i hverdagen ikke alene kan sendes ad banevejen. Godstransport med lastbil er i forvejen kollektiv trafik, så hvis vi skal have folket ind i togene, må man acceptere, at godset også bliver nødt til at blive flyttet rundt på vejene i et vist omfang,« siger han.

Af med nej-hatten

DTL-chefen henviser også til Enhedslistens modstand mod at eksperimentere med højere totalvægte og akseltryk på lastbiler for at øge kapaciteten og belaste miljøet mindre.

»Enhedslistens 12 mandater bør gøre, at man ikke længere blot kan sige nej til alt af ideologiske årsager. Faktisk tror vi på, at vi i en fælles front også kan gøre op med de udfordringer, der er på arbejdsmarkedet for transport, fordi man undlader at registrere udenlandske chaufførers aktiviteter i Danmark og dermed øger risikoen for social dumping. En sag, der i længden vil true eksistensen af dansk transporterhverv. DTL opfordrer derfor til, at Enhedslisten inden for transportpolitikken nu forsøger at lægge ”nej-hatten” fra sig i forhold til godstransporten og optræder som medansvarlig for, at transporterhvervet kan udvikle sig til gavn for konkurrencen, miljøet og arbejdsmiljøet,« siger Erik Østergaard.

[add:311]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079