Varebil bankede op i lastbil
Det så voldsomt ud, men uheldsbilister slap tilsyneladende heldigt fra et færdselsuheld i går ved 13-tiden på hovedvejen mellem Vejle og Viborg, skriver vejleamtsfolkeblad.dk.
Uheldet skete ved krydset Ølholm/Tørring. Her var en lastbil på vej mod syd kørt tør, og chaufføren holdt med lastbilen i vejsiden.
Føreren af en varebil - en Ford Transit, der kom bagfra - havde tilsyneladende ikke bemærket, at lastbilen holdt stille, og han kørte op bagi lastbilen, og varebilen blev slynget ud på vejen, hvor den ramte frontalt sammen med en Honda 4-huls trækker.
[add:38]