23948sdkhjf

Mere debat om betalingsring

Det Økologiske Råd meldte i går ud, at en betalingsring stort set ikke gavner miljøet og forsøgte sig med forslag om at lade afgiften i betalingsringen afhænge af bilernes miljøstandard - med det formål at få en større effekt af betalingsringen inden for erhvervstrafikken, som næppe vil ændre kørselsmønster af en eventuel betalingsring.

”I forvejen må vi i miljøzonerne kun køre med de nyeste og reneste lastbiler med Euro4- og 5-motorer, eller hvis der er monteret et partikelfilter. Så en særlig høj afgift i en betalingsring for ældre lastbiler giver ingen mening – for de kører slet ikke ind i byen. I øvrigt giver betalingsringen slet ingen mening for hverken trængsel eller miljø, for lastbilerne kører ikke for sjov ind i byen. Det vil blot blive en skat til skade for erhvervsliv og borgere i byen,” siger Ove Holm, erhvervspolitisk chef i DTL, i en kommentar til forslaget.

Han henviser samtidig til, at luftforureningen fra især lastbiler er i fuld fart nedad. For nylig forklarede miljøminister Karen Ellemann således til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, at lastbilers og bussers udledning af NOx’er på blot fire år fra 2005 til 2009 er faldet med 32 procent, mens mængden af partikler er faldet med hele 49 procent.

Samtidig er forureningen yderligere reduceret i de større danske byer Aalborg, Aarhus, Odense og København, hvor der siden 2008 har været miljøzoner for lastbiler og busser. Miljøzoner forhindrer netop at de ældste og mest forurenende lastbiler og busser kører ind i byernes miljøzoner.

[add:306]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.07