23948sdkhjf

Ny kombiterminal i Taulov styrker dansk godstrafik

Banedanmark og DB Schenker forbereder sig på vækst i godstransporten i de kommende år.

Banedanmark er således netop gået i gang med at udvide kombiterminalen i Taulov med 5000 kvm. Dermed øges mulighederne for at omlaste gods mellem tog og lastbiler.

Terminalen ligger på ubeboede arealer små halvanden km. øst for Taulov, og arbejdet, der blandt andet indebærer opførelsen af et nyt jernbanespor på ca. en lille halv km., forventes færdigt til december.

Ekstra attraktivt via jernbane

»I Banedanmark arbejder vi på at sikre gode rammer for at så meget gods som muligt kan transporteres på jernbanen. Derfor er jeg også tilfreds med, at udvidelsen af terminalen i Taulov vil medvirke til, at det er ekstra attraktivt at flytte gods via jernbanen,« siger adm. direktør Jesper Hansen, Banedanmark.

Udvidelsen vil betyde, at terminalen får en øget kapacitet på 300 TEU (20-fodscontainere) oven i de 600 TEU, som der er plads til i øjeblikket.

Terminalen bliver frem til 2020 drevet af DB Schenker Rail Scandinavia, som også forestår driften af den netop udvidede kombiterminal i Høje Taastrup.

Adm. direktør Stig Kyster-Hansen, DB Schenker Rail Scandinavia ser en tæt sammenhæng mellem de to terminaler.

»De to terminaler er afgørende omdrejningspunkter for den mest miljørigtige og samfundsøkonomiske tilrettelæggelse af godstransporten i og gennem Danmark. Og med udbygningen af terminalen i Taulov er fundamentet skabt for at sikre fremtidig vækst, uden at det behøver at betyde yderligere pres på den i forvejen belastede trafik på vejnettet,« siger adm. direktør Stig Kyster-Hansen, DB Schenker Rail Scandinavia.

66 mio. kr. fra Folketinget

Arbejdet finansieres af en pulje på 66 mio. kroner, som Folketinget har bevilliget til udvidelse af kombiterminalerne i Taulov og Høje-Taastrup.

Etableringen af kombiterminalen i Taulov omfatter:

Anlæg af opstillingsplads på 5.000 kvm., 450 meter nyt spor, ca. 500 meter nyt hegn, ny adgangsport med selfgate og ny adgangsvej.

[add:309]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.206