Skandinaviens største center for brugt transportmateriel
Lastas A/S og Danlast ApS indleder et strategisk samarbejde om salg af brugte lastbiler og trailere. Samarbejdet betyder, at alt brugt transportmateriel fra begge firmaer samles på en ny plads hos Lastas på Energivej i Hedensted.
»Med dette samarbejde vil vi skabe Skandinaviens største handelsplads indenfor brugt transportmateriel, hvor danske og udenlandske kunder på et samlet sted kan finde det brugte transportmateriel, de skal bruge – og til konkurrencedygtige priser«, oplyser Søren Møldrup.
Kunderne kan både købe, bytte og sælge deres brugte transportmateriel.
Søren Møldrup bliver daglig ansvarlig leder af brugtvognscenteret, hvor der også bliver foretaget opkøb, som det tidligere har været tilfældet ved Danlast.
Fra en pavillon ved indgangen til brugtvognscenteret på Energivej, tager et professionelt salgsteam fremover mod kunder fra ind- og udland.
[add:310]