Dansk godstransport fortsætter fremgang
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at udviklingen i den danske godstransport med lastbiler er tilfredsstillende.
"Efter store fald er transporten nu igen i god gænge. Årets to sidste kvartaler bliver afgørende for, om aktiviteten er tilbage på tidligere tiders niveau,” siger chefkonsulent Jesper Højte Stenbæk, Dansk Erhverv.
Samtidig viser den internationale transport et fald.
”Den danske eksport er stigende, men den danske internationale transport er faldende. Kort sagt bliver den danske eksport i stigende omfang transporteret med udenlandske lastbiler. Det betyder, at danske lastbiler taber markedsandele i forhold til udenlandske lastbiler,” forklarer Jesper Højte Stenbæk.
”Samlet set viser tallene derfor to tendenser. Eksporttallene er desværre en bekræftelse af en kendt tendens, hvor vi taber markedsandele. De nationale tal er glædelige, men vi skal se årsresultatet, før vi aflyser krisen," siger Jesper Højte Stenbæk.
[add:309]