23948sdkhjf

Chauffører med store forventninger til ny regering

250 chauffører var i weekenden 17.-18. september samlet i Nyborg til den årlige chaufførkonference, hvor de repræsenterede mere end 60.000 danske chauffører organiseret i 3F.

Chaufførerne hilser den nye regering velkommen og lover samarbejde og støtte. De udsendte samtidig en ønskeseddel som svar på Helle Thorning-Schmidts opfordring til at holde igen med lønkrav:

Mere politi på landevejene

Vi ønsker et transportpoliti, der sikrer, at alle, der kører på vejen, har orden i alle papirerne. Vognmænd, speditører og transportkøbere skal forhindres i at udnytte billig arbejdskraft og snyde med reglerne og sikre, at de kollektive overenskomster overholdes på alle transportområder.

Uddannelse til chaufførerne igen

På alle områder forventer chaufførerne, at der bliver mulighed for at alle nu igen kan få betalt efteruddannelse og kompetencegivende uddannelser, og at de voldsomme nedskæringer på landets AMU-centre standses.

Efterløn til chaufførerne

Chaufførerne har et af de hårdeste og mest nedslidende arbejde i Danmark. Derfor skal efterlønsordningen bevares. Det regner chaufførerne med, at den nye regering vil sørge for.

Værdig behandling af arbejdsløse

Værdighed og respekt er nøgleordene, når det drejer sig om samfundets behandling af arbejdsløse, der skal sættes en stopper for, at en chauffør bliver afskediget for snart efter at blive sendt på arbejdsprøvning med tilskud i sit gamle eller tilsvarende job!

Den kollektive trafik

De mange tusinde chauffører, der er beskæftiget i den kollektive trafik, og de millioner passagerer, der hver dag bruger busser og rutebiler over hele landet, forventer, at regeringen forbedrer den daglige busdrift og skabe større sikkerhed og tryghed for tusinder ansatte chauffører.

Infrastrukturen skal forbedres

Veje, terminaler, broer, køreplaner skal planlægges, gennemføres og udbygges også med velfærdsforanstaltninger for chaufførerne, herunder sikre rastepladser. Der skal være mulighed for motion, bad, sociale faciliteter, bespisning m.v. i en tid, hvor flere og flere chauffører lever næsten hele livet i lastvognen.

Vil overvåge regeringen

Chaufførerne appellerer til, at 3F’s Transportgruppe snarest nedsætter et udvalg, der skal overvåge den nye regerings initiativer på transportområdet og identificere de områder, hvor der skal gøres en ekstra indsats for at forbedre infrastrukturen i samfundet og chaufførernes arbejdsvilkår.

[add:243]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078