Volvo Tridem til Holm & Jensen Vognmandsforretning
Holm & Jensen Vognmandsforretning A/S, Kærbjergvej 11, 6753 Agerbæk, har fået leveret en spritny Volvo FM 8x4Tridem med 500 HK Euro5 motor.
Chassiset er fuldt luftaffjedret, Globetrotter-førerhuset har New York udstyrspakke, I-Shift med anlægspakke, dynafleet, integreret bakkamera med push op skærm samt to ekstra kameraer.
Chassiset er monteret med et HMF TF324 wirehejs, 24T, med betjening i førerhus samt begge sider i bag.
Hejset er forberedt til kasser med pendelside, automatbagsmæk, phv. Tip, og der er monteret stor værktøjskasse i venstre side samt mellem skærme i bag og trådkurve mellem næste skærme.
Højre side er lukket over tanke, der er monteret udtrækskofanger i bag, indbyggede trekammerlygter, udvendig hejs samt hele bagende er blevet metalliseret.
Hertil kommer faktisk endnu flere detaljer, og alt er lavet efter kundens ønsker.
Skifter Lastbil har leveret chassiset, HMF Rødekro har stået for opbygningen, BJ Padborg har plysset førerhuset, og Ingemann Padborg står for lakeringen, oplyser salgskonsulent Ole Frisk, HMF Group A/S, Rødekro.
[add:306]