23948sdkhjf

Én dræbt i voldsom ulykke

Gårsdagens morgentrafik kostede en person livet, da en varevogn ramte ind i flere biler nord for Vejle. Ulykken skete på den stærkt trafikerede landevej ved Lindved, hvor varevognen var på vej mod syd, da den af ukendte årsager kom over midterstriben.

»Den strejfer en modkørende lastbil, der havner i grøften, men rammer så også en personbil, der kørte bagefter lastbilen,« oplyser vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi til TV Syd.

Varebilen væltede om på taget, og føreren blev erklæret for død.

Føreren af lastbilen klarede sig uskadt gennem ulykken, men føreren af personbilen er hårdt kvæstet og var i går i livsfare.

Ulykken skete lidt før kl. ni, og vejen blev først genåbnet ved middagstid.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079