Schmitz runder en kvart million aksler
Siden Schmitz Cargobull i 2005 selv begyndte at producere aksler til trailere, er i alt 250.000 aksler af eget fabrikat monteret på den tyske trailergigants køretøjer.
For øjeblikket bliver omkring 80 procent af de trailere, der fremstilles på fabrikken i Altenberge, og 60-70 procent af alle Schmitz Cargobulls trailere, udstyret med producentens egne aksler.
Det er et langt større omfang, end Schmitz selv havde forventet, da de igangsatte egenproduktionen af aksler.
Efterspørgslen steg hurtigt
»Da produktionen gik i gang i 2005, var planen at udstyre 30-40 trailere om ugen med vores nye aksel. Men efterhånden som rygtet om akslens gode egenskaber spredtes blandt kunderne, er efterspørgslen steget drastisk til omkring 90 aksler på 20-30 trailere - om dagen,« siger Olaf Schütte, produktionsdirektør hos Schmitz Cargobull.
Baggrunden for, at Schmitz startede egen aksel-produktion, var et ønske om selv at være ansvarlig for hele køretøjet og dermed sikre, at alle trailerens komponenter passer perfekt sammen.
I dag finder aksel-produktionen sted på Schmitz Cargobulls fabrik i Altenberg, hvor medarbejderne i treholdsskift producerer op 400-500 enheder pr. dag.
[add:237]