23948sdkhjf

Rummelig køletrailer fra Krone

Krone Skandinavien udstiller en køletrailer fra Krones fabrik i Lübtheen af typen Duoplex Steel på Transport Øst.

Traileren er udstyret med dobbeltdæk, der giver mulighed for 2 x 33 paller og en række undersænket surringsskinne i kassen. Øvrige specifikationer er tilpasset danske forhold, idet traileren er solgt til et af de store danske trailerudlejningsselskaber.

[pic:17054]Krone kan, som den eneste danske leverandør, tilbyde kunderne at vælge mellem denne model og den kendte danskproducerede køletrailer fra Hvam i glasfiber.

»Det giver os mulighed for at tilfredsstille alle kunde-ønsker, når det gælder salg, og samtidig kan vi henvise til udlejningsselskaberne, hvis der er tale om et behov for en kortere periode,« udtaler Krones salgskonsulent på Sjælland, René Streit.

Krone er blandt udstillerne på transportmessen Transport Øst i Ventrupparken i Greve. Messen har åbent for publikum lørdag 10. september kl. 10-17 og søndag 11. september kl. 10-15.

[add:176]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063