DAF bygger i Brasilien
Amerikanske PACCAR har offentliggjort planer om at bygge en ny DAF-fabrik i den brasilianske by Ponta Grossa i staten Paraná.
Investeringen vil beløbe sig til 200 millioner dollars, svarende til over en milliard danske kroner.
Byggeriet skal efter planen gå i gang allerede i år og stå færdig i 2013.
Den nye fabrik skal bruges til at samle DAF's LF-, CF- og XF-modeller til det brasilianske marked.
Det brasilianske lastbil-marked over seks ton er på mere end 170.000 enheder om året og forventes at stige i de kommende år. Markedet er derfor et af de vigtigste i fremtiden for PACCAR, der ud over DAF bl.a. også ejer Peterbilt og Kenworth.
[add:38]