23948sdkhjf

Palfinger med ny støttebensovervågning

På messen i Greve præsenterer Palfinger efter eget udsagn det absolut nyeste stabilitetsovervågningssystem på markedet. Palfinger HPSC, High Performance Stability Control.

Det af Palfinger udviklede algoritme-program bliver ”fodret” med data fra fuldt proportionale sensorer, der aktiveres af kranens aktuelle armvinkel og støttebensposition.

[pic:17060]Kranens computer beregner således ud fra ovenstående betingelser et område, hvor kranen kan arbejde med den for stabiliteten tilladte kapacitet.

Denne type stabilitetsovervågning er monteret på de første kraner i Danmark, og Palfinger kan fremvise den nyeste Palfinger PK65.002-SH på messen i Greve, naturligvis med det nye HPSC-system.

Palfinger, der ud over kraner også producerer kroghejs, har selvfølgelig også dette med på messen, samt et par gode tilbud på grabber og naturligvis også lidt godt til ganen, siger salgschef Michael Linulf, der glæder sig til et par gode udstillingsdage med godt vejr – og en go’ kran-snak.

Palfinger er blandt udstillerne på transportmessen Transport Øst i Ventrupparken i Greve. Messen har åbent for publikum lørdag 10. september kl. 10-17 og søndag 11. september kl. 10-15.

[add:38]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093