DEBAT: Bliv i højre side
Logik eller ikke logik, nu er det overhalingsforbud kommet, så mit bud vil være, at alle blot blev inde i højre side.
Dette vil alt andet lige gøre det svært for andre at forlade motorvejen, da skiftet fra venstre spor til højre således vil være "næsten" umuligt.
Vil man fortsat sætte hindringer i vejen for et meget hårdtarbejdende erhverv, så lad dem da for pokker også mærke effekten af det.
Husk på, at en chauffør der kører lovligt i Danmark, han kører jo på timeløn. Alt andet blev forbudt helt tilbage i 1985. Ja, 1985!
Dan F. Jørgensen
Næsbyhave 109
5270 Odense N
De er jo åndsvage og har altid været det, dem der har lavet de overhalingsforbud, det er helt indlysende, at det er en mavesur politiker med ondt i røven over på et tidspunkt at være blevet forsinket vel ca. 30 sek. på grund af en lastbiloverhaling. Vorherre bevares.
Og dog er det videnskabeligt bevist sort på hvidt, at det ikke er lastbilerne, der er problemer med, men tværtimod personbilerne, de hellige køer, der bliver tilgodeset i hoved og røv.
Beviset? Se blot her: Om aftenen, når der stort set kun kører lastbiler på vejene, er der aldrig problemer, men lige så snart personbilerne kommer på vejene, er der multimange problemer:
Konklusion: Det er personbilerne, der er problemet, men det er altid lastbilerne, der bliver straffet, satanedeneme også så det gør helt ondt.
Jeg er helvedes meget sikker på, at selvom vi fjernede alle lastbilerne fra vejene, kunne personbilerne ikke finde ud af at køre uden problemer alligevel, igen et bevis på, at det ikke er lastbilerne, der er problemet.
Læg også mærke, til hvor få lastbiler der er i diverse køer på 4- og 5-spors motorveje, det klarer den hellige personbilschauffør sgu sagtens selv, men fandengaleme, lastbilerne skal den ondelyneme straffes, koste hvad det vil.
Jørgen Hammelstrup
Benløseparken 199, st. th.
4100 Ringsted
[add:295]