23948sdkhjf

DEBAT: Kommentar til Dyrberg

Kære Jens Dyrberg

Du kan da nok forstå, at det vil være utopi, at 3F skulle ønske at gøre noget ved dette problem. Men det lyder jo fantastisk, når de øffer om, hvor dygtige de er. Da du lige som mig sikkert er vidende om, hvor stort et problem underbetaling af chauffører er her i landet, ville de jo gøre sig selv arbejdsløse, såfremt de virkelig gik helhjertet ind for at løse problemet, og det kan vi da ikke have. :)

Fagforening er bare en uddøende dinosaur, og fred være med det, hvis ikke de kan mere end det, de viser, er chaufførerne da bedre tjent uden den udgift.

Jeg har selv tidligere som chauffør henvendt mig til den lokale 3F afd. den gang hed det bare sid angående underbetaling samt overtrædelse af kørehvile tider, men det var man ikke interesseret i at gøre noget ved, men det var jo også en større lokal vognmand som var synderen.

Det kunne da være at chefen i 3F skulle gå "undercover" iblandt chaufførerne og høre hvad deres medlemmer går og siger om 3F. Nå nej det har han da ikke tid til han er jo nødt til at bruge sin tid på at fortælle hvor dygtige de er (næsten ligesom regeringen).

Når alt kommer til alt, er det nu min overbevisning, at den største skurk i denne sag må være Trafikstyrelsen. Det står, som alle jo nok er klar over, direkte på vognmandstilladelsen, at man skal overholde gældende overenskomst på området. Med mindre de betingelser, man pålægger os vognmænd, kun står der til pynt, må styrelsen også være forpligtet til at kontrollere, at reglerne følges.

Så de kan bare gå i gang med at indrage tilladelser, for det er kun en brøkdel af de vognmænd, som har chauffører, der har mulighed for at afregne efter gældende overenskomst.

Jeg er ikke tilhænger af nogen form for blokader for at få ordnede forhold, men jeg trænger da snart til en længere ferie. :)


Frank Petersen
Torvegade 101
7160 Tørring

[add:237]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081