Ny bil til Eigil Fynbo
Entreprenørfirmaet Eigil Fynbo A/S i Hatting ved Horsens har netop fået leveret en ny Scania R500CB8x4 HSZN.
Motoren er Scanias velkendte 500 hk V8 med SCR, og gearkassen er GRSO905R med retarder og overgear.
Bagtøjet er RBP 735 tandembogie, og førerhuset er CR16 med 9,5 kW motor/kabinevarmer, bilen er yderligere udstyret med Scanias C200 box og med trådløs overførsel af chaufførdata, samt driver support, hvor chaufføren løbende bliver vurderet på kørestil.
[pic:17084]Opbygningen er Sawo CLF 432S wirehejs med 3-vejs tip. Pendel-containerladet er fra Nopa og med hydraulisk venstre side, som kan slås helt ned til lodret.
Lakering er foretaget af Pierre´s Autolak i Horsens. Levering er foregået gennem Scania Biler i Horsens, og salgskonsulent Jens Peder Nielsen har stået for salget.
[add:38]